4.4.4 WC-rum

Stk. 1.
Adgang fra arbejdsrum til wc-rum skal ske gennem et forrum.

Stk. 2.
Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum eller forrum til wc-rum.

Stk. 3.
Der skal indrettes særskilte wc for mænd og kvinder, med mindre hver enkelt wc anbringes i selvstændigt rum med forrum uden urinaler. Forrum kan være fælles for flere wc-rum. Wc skal have vandudskylning.

Stk. 4.
Der skal indrettes mindst 1 wc for hver 15 beskæftigede. Indrettes der urinaler for mænd, skal der kun indrettes wc for hver 20. mand. Antallet af urinaler skal i så fald være mindst 1 for hver 20. mand.

Stk. 5.
I kontor- og administrationsbygninger skal på de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.

Stk. 6.
Ved ombygning skal wc-rum, som nævnt i stk. 5, indrettes under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat.

(4.4.4, stk. 6)
Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske, hvis betingelserne i kap. 1.1, stk. 3 er opfyldt.

Stk. 7.
Gulvarealet i wc-rum skal være mindst 1 m².

Stk. 8.
Rumhøjden i wc-rum skal være mindst 2,2 m. I rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2,0 m ved wc-skålen.

Stk. 9.
WC-rum eller forrum hertil skal forsynes med håndvask.

Forrige afsnit         Næste afsnit