|
4.4 4.4.1 |
|
Andre bygninger end beboelsesbygninger Generelt |
Stk. 1.
I det omfang andre bygninger kan sidestilles med beboelsesbygninger, finder
bestemmelserne i 4.3 om beboelsesbygningers indretning anvendelse på disse bygninger.
Bestemmelserne i 4.3 finder også anvendelse, når de efter kommunalbestyrelsens skøn
stemmer med de krav, som må opfyldes under hensyn til bygningernes anvendelse.
Stk. 2.
I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om
arbejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i overensstemmelse med kravene i 4.4.2, og der
skal indrettes spiserum, wc-rum, baderum og vaskeplads, omklædningsrum samt udenomsrum i
overensstemmelse med bestemmelserne i 4.4.3-4.4.6. Arbejdet skal endvidere overholde
kravene i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
vedrørende færdselsveje og -arealer, arbejdsrum, temperaturforhold m.v., ventilation,
belysning, vedligeholdelse og rengøring samt velfærdsforanstaltninger (spiseplads,
håndvaske, garderobe og omklædningsrum, baderum, hvileplads og soveplads), se bilag 2.
(4.4.1, stk. 2)
Af § 61 i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 16. december 1992 om
faste arbejdssteders indretning fremgår, hvilke arter af erhvervsbyggerier, der skal
byggesagsbehandles af kommunalbestyrelsen uden Arbejdstilsynets medvirken.
Bekendtgørelsen er gengivet i bilag 2. I tilknytning til bekendtgørelsen har
Arbejdstilsynet udsendt en række vejledninger og anvisninger, hvortil der henvises.
Opmærksomheden henledes på at dispensation i medfør af
byggelovens § 22 alene kan meddeles indenfor kommunalbestyrelsens kompetenceområde i
henhold til byggeloven.
Stk. 3.
Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i 4.3 eller af stk. 1 og 2, skal
indrettes i overensstemmelse med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som
kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningernes indretning.
Stk. 4.
På de etager i en bygning, hvor der indrettes wc-rum, som er offentlig
tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal
mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af
personer i kørestol.
Stk. 5.
Ved ombygning skal wc-rum som nævnt i stk. 4 indrettes under størst mulig
hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat.
(4.4.1, stk. 5)
Anvendelsen af ombygningsbestemmelsen kan kun ske, hvis betingelserne i kap. 1.1,
stk. 3 er opfyldt.
Forrige afsnit
Næste
afsnit |
|