Stk. 1.
Soverum, hvor underkant af redningsåbning er højst 2,0 m over terræn, kan have
dør til gang, som kun i een retning fører til en udgang. Afstanden til udgangen fra det
fjernest liggende soverums dør må højst være 25 m.
(6.9.2 stk. 1)
Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de generelle krav om flugtvejsforhold i
kap. 6.5.2.
Stk. 2.
Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal opdeles med selvlukkende, røgtætte
døre. Dørene skal forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg.
(6.9.2, stk. 2)
Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i kap. 6.5.3. stk. 2.
Stk. 3.
Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe skal forsynes med automatisk
branddørlukningsanlæg.
(6.9.2, stk. 3)
Bestemmelsen er en skærpelse af det generelle krav i kap. 6.5.3, stk. 1.
Stk. 4.
Døre i adgangsveje fra soverum til flugtvej skal kunne passeres i flugtretningen
uden brug af nøgle, låsekort eller særligt værktøj.
Forrige afsnit
Næste
afsnit |