Stk. 1.
I boligenheder, der ikke har adgang til sikkerhedstrappe, skal hvert beboelsesrum
og køkken i selvstændigt rum forsynes med redningsåbning. Er underkant af
redningsåbning mere end 10,8 m over terræn, skal der i mindst eet beboelsesrum i hver
boligenhed være en redningsåbning udført som angivet i 6.6.1, stk. 3.
(6.8.3, stk. 1)
Hvis boligenheden er i 2 etager, skal der være redningsåbninger som angivet i
hver af boligenhedens etager. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 er en lempelse i forhold til de
generelle krav i kap. 6.6.1.
Stk. 2.
Redningsåbning kan udelades, når der gennem 2 døre fra rummet er adgang til
redningsåbninger i naborum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden.
(6.8.3, stk. 2)
I adskillelse mellem naborum, der ikke må være i åben forbindelse med hinanden,
må der gerne være en dør. Dør til trapperum, der er flugtvej, kan sidestilles med
naborum med redningsåbning.
Ved inddækning af altaner med glaspartier kan reglen i
stk. 2 anvendes til at sikre redningsmuligheder fra rum bag altan, som kun har vindue ud
mod denne.
Forrige afsnit
Næste
afsnit |