Stk. 1.
Ydervægge i bygninger med 1 etage skal udføres med udvendige overflader mindst
som klasse 2 beklædning.
Stk. 2.
Ydervægge i bygninger med mere end 1 etage skal udføres med udvendige overflader
mindst som klasse 1 beklædning. Uden på væggen kan anbringes en regnskærm med bagved
liggende ventileret hulrum. Regnskærmen skal udføres mindst af klasse A materiale.
Stk. 3.
Ydervægge i bygninger, hvor underkant af redningsåbning i øverste etage højst
er 23 m over terræn, kan udføres med brystninger, ventilationslemme og tilsvarende
mindre partier som klasse 2 beklædning, når det samlede areal udgør højst 20 pct. af
ydervæggens areal, og når den lodrette udstrækning udgør højst 50 pct. af den enkelte
etages højde.
Stk. 4.
Indvendige væg- og loftsoverflader skal udføres mindst som klasse 1 beklædning.
Stk. 5.
Nedhængte lofter skal udføres af klasse A materialer. Alle vægge skal føres
igennem til undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion.
(6.7.4, stk. 5)
Kravet om klasse A materiale omfatter også ophængningssystemet.
Væg- og loftsoverflader over det nedhængte loft skal
være udført i overensstemmelse med bestemmelserne for overflader i der pågældende rum.
En loftsbeklædning betragtes som nedhængt loft,
såfremt der mellem oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende
etageadskillelse eller tagkonstruktion er et sammenhængende hulrum, hvis største højde
overstiger 40 mm. og hvis hulrummet tillige her et volumen, der er større end 1 m³.
Stk. 6.
Brandbeskyttende maling til træ og træbaserede plader skal være godkendt af
Boligministeriet og må kun anvendes efter kommunalbestyrelsens tilladelse i hvert enkelt
tilfælde.
Forrige afsnit
Næste
afsnit |