Stk. 1.
En brandcelle på indtil 150 m², beregnet for højst 50 personer, skal have dør
til gang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange.
Afstanden fra brandcellens dør til nærmeste udgang må ikke overstige 25 m.
(6.5.2, stk. 1)
Eksempler herpå er soverum i hoteller og plejeinstitutioner, opholdsrum i
daginstitutioner, undervisningslokaler samt kontorlokaler.
Stk. 2.
En brandcelle på over 150 m², beregnet for højst 50 personer, skal have mindst 2
døre til flugtvejsgang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige
udgange. Dørene skal være placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående
ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste dør til gang må
ikke overstige 25 m. Afstanden fra hver af brandcellens døre til nærmeste udgang må
ikke overstige 25 m.
(6.5.2, stk. 2)
Eksempler herpå er store undervisningslokaler og storrumskontorer.
Stk. 3.
En brandcelle, beregnet for mere end 50 personer, skal have mindst 2 flugtveje, der
er uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved
brandcellens modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til
nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. Udgangsdøre fra brandcellen samt flugtveje og
døre i flugtveje skal have en samlet bredde på mindst 10 mm for hver person, brandcellen
er beregnet til. Den samlede flugtvejsbredde skal fordeles ligeligt på de uafhængige
flugtveje.
(6.5.2, stk. 3)
Eksempler herpå er forsamlingslokaler, butikker og storrumskontorer.
Døre til flugtveje fra brandceller, hvor
flugtvejsforholdene er udført efter bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3, skal have en bredde
på mindst 9 M efter bestemmelserne i kap. 4.2 om døre i adgangsveje. Se også kap.
6.5.5, stk. 3.
Stk. 4.
En brandcelle skal have mindst 1 redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer,
som brandcellen er beregnet til, bortset fra en brandcelle med flugtveje som angivet i
stk. 3.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2, 1. punktum samt stk. 4, gælder ikke for brandceller
med døre til terræn i det fri.
Stk. 6.
Fra gårdareal (herunder atriumgård og lysgård), som helt er omgivet af bygninger
eller konstruktioner, skal der være mindst 2 af hinanden uafhængige udgange placeret i
eller umiddelbart ved gårdarealets modstående ender. Er den omgivende bebyggelse opdelt
i brandceller og brandsektioner som foreskrevet for beboelsesbygninger i kap. 6.8, skal
gårdarealet have mindst 1 udgang.
Stk. 7.
Udgang skal være dør til terræn i det fri, dør til trappe og dør til anden
gang, der er flugtvej, hvis gangen har dør til terræn i det fri eller til trappe.
(6.5.2, stk. 7)
Trappe, som er flugtvej, skal have dør til terræn i det fri jf. kap. 6.5.4 stk.
1.
Forrige afsnit
Næste
afsnit |