Stk. 1.
Bygninger, der opføres nærmere naboskel, vej- eller stimidte end 2,5 m, skal
udføres med brandvæg mod naboskel, vej eller sti.
(6.3, stk. 1-6)
De angivne brandmæssige afstande er minimumskrav, som altid skal respekteres, selv
om bestemmelserne i kap. 3 om bebyggelsens højde- og afstandsforhold eventuelt giver
mulighed for mindre afstande.
Brandmæssige afstande måles vandret uden hensyn til
terrænforskelle. Afstandene er den mindste frie afstand mellem en bygning og naboskel,
vej- eller stimidte eller anden bebyggelse på samme grund.
Bestemmelserne om udførelse af brandvæg er angivet i
kap. 6.4.
Stk. 2.
Bygninger med udvendige overflader mindst som klasse 1 beklædning skal holdes i en
afstand af mindst 2,5 m fra naboskel samt vej- og stimidte.
(6.3, stk. 2 og 3)
De i stk. 2 og 3 angivne afstande angår kun bygningens ydervæg mod naboskel samt
vej- og stimidte.
Stk. 3.
Bygninger med udvendige overflader, som er ringere end klasse 1 beklædning, skal
holdes i en afstand af mindst 5 m fra naboskel samt vej- og stimidte.
Stk. 4.
Bygninger, der udføres med tag af strå eller andet materiale, som ikke er
brandmæssig egnet tagdækning, klasse T tagdækning, skal holdes i en afstand af mindst
10 m fra naboskel samt vej- og stimidte.
Stk. 5.
For tagudhæng, vindskeder, lætage over døre, gesimser og lignende mindre
bygningsdele kan de i stk. 2, 3 og 4 angivne afstande nedsættes med 0,5 m.
Stk. 6.
Bygninger på samme grund betragtes som een bygning med hensyn til opdeling i
brandceller og brandsektioner, når afstanden mellem bygningerne er mindre end summen af
de afstande, de enkelte bygninger mindst skulle have til naboskel.
(6.3, stk. 6)
Bestemmelsen medfører ingen supplerende krav til konstruktioner i bygninger, som
kan være omfattet af samme brandmæssige enhed - brandcelle eller brandsektion.
Forrige afsnit
Næste
afsnit |