6.14 6.14.1 |
|
Butikker og lignende salgslokaler Brandceller og brandsektioner m.v. |
Stk. 1.
En butik skal udgøre en selvstændig brandsektion.
(6.14.1, stk. 1)
Reglerne i kap. 6.14 gælder foruden butikker også salgslokaler tillige med
servicerum (lager, kontor, værksted, personalerum og lign.) og kunderum (garderobe,
toiletter m.v. for kunder). Udover disse regler gælder også de generelle krav i kap.
6.3-6.7, disse lempelser og skærpelser af disse krav vil fremgå af bestemmelserne i kap.
6.14. Ved anvendelse af reglerne betragtes to eller flere butikker med fælles flugtvej
som een butik.
Stk. 2.
I butikker, der er større end 600 m², skal servicerum på mere end 150 m²
udgøre en selvstændig brandsektion.
Stk. 3.
Brandsektioner, hvis etageareal overstiger 2.000 m² i eenetages bygninger og 1.000
m² i bygninger med mere end 1 etage, skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg.
Sprinklede brandsektioner kan udføres med et etageareal større end 10.000 m², hvor
brandsikkerheden efter 6.1, stk. 1 er sikret ved supplerende foranstaltninger. Uanset
bestemmelsen i stk. 2 kan sprinklede salgslokaler og sprinklede servicerum udgøre een
brandsektion.
(6.14.1, stk. 3)
Supplerende foranstaltninger kan f.eks. være automatisk brandventilation eller
automatisk brandalarmanlæg.
Stk. 4.
Vægoverflader i butikker, hvis samlede etageareal ikke overstiger 600 m², kan
udføres mindst som klasse 2 beklædning.
(6.14.1, stk. 4)
Bestemmelsen er en lempelse i forhold til de generelle krav i kap. 6.7.4, stk. 4.
Stk. 5.
Gulvbelægninger i butikker skal være brandmæssigt egnede, klasse G
gulvbelægninger.
Forrige afsnit
Næste
afsnit |